Book online

Ældre

Oplever du som 60+’er, at du bliver mere stiv, at du bevæger dig langsommere, at du har svært ved at komme i gang om morgenen. Måske oplever du dårlig balance og tendens til at falde. Måske oplever du smerter i kroppens led og muskler. Måske er du bare mere træt end du førhen har været.

Mange oplever dette som naturlige aldringstegn, og det er da også symptomer, der ofte forekommer hos ældre. Men det betyder ikke, at det er noget man ”bare må lære at leve med”.

Som kroppen bliver ældre, vil der naturligt ske ændringer i den måde den opfører sig på, men mange ældre har masser af bevægelse, og masser af energi. Vist kan man være slidt i ryggen, men lige så ofte er der tale om at mange års mere eller mindre ensidigt arbejde, har givet en nogle uhensigtsmæssige bevægemønstre og diverse låsninger og muskelspændinger.

Jeg har års erfaring fra Rygcentret ved Middelfart sygehus, hvor jeg har været med til at undersøge unge som ældre typisk med kroniske rygproblemer. Jeg finder ofte, at med den rette behandling og med de rette øvelser og træning, kan man bedre sit funktionsniveau, og dermed sin hverdag. Ofte ser jeg tilmed at smerter, som man har gået med i mange år, kan fortage sig om ikke helt forsvinde.

Så selv om du er over 60, måske endda over 80 eller 90, så er der ikke noget til hinder for, at du konsulterer din kiropraktor. Jeg kan give dig en grundig undersøgelse, og om nødvendigt henvise til røntgen eller MR-scanning. Jeg kan give dig en behandling, der er specielt tilpasset din krop – også selvom du skulle have slidgigt eller anden form for gigt, eller hvis du har knogleskørhed. Disse – og mange andre – sygdomme kan jeg ikke kurere, men du kan sagtens modtage behandling selvom du har andre sygdomme. Jeg kan også give dig råd og vejledning i forhold til hvad du kan forvente af behandlingen og i forhold til, hvad ud selv kan gøre for at få det bedre.

Cookies

Vi bruger cookies til at integrere med Facebook og for at give dig en mere personlig oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke på 'Tillad alle' giver du dit samtykke til brugen af cookies til dette formål.

Facebook