De fleste af os oplever til tider hovedpine eller svimmelhed. Ofte har det en åbenlys årsag, for lidt væske, for meget alkohol, sygdom som forkølelse eller influenza, eller et slag mod hovedet.
Hovedpine og svimmelhed kan dog også skyldes låsning i nakke eller brystryg, spændinger i nakke eller ansigt eller andre problemer fra bevægeapparatet.
Når du kommer til mig med hovedpine og/eller svimmelhed, gør jeg meget ud af at tage en grundig snak med dig om dine smerter og evt. øvrige symptomer, samt foretage en grundig undersøgelse, inden vi lægger en plan for din behandling. Det er vigtigt at differentiere om det er en spændingshovedpine, migrænehovedpine, klyngehovedpine eller en kronisk hovedpine. Muligvis kan der være behov for at snakke med din egen læge om andre mulige årsager inden vi kan gå i gang med behandling, men i de fleste tilfælde kan behandlingen af din hovedpine og svimmelhed påbegyndes med det samme.
Hvis du har spørgsmål om disse eller andre ting ift. dine smerter/symptomer, er du velkommen til at kontakte os på telefon eller mail, så skal vi gerne hjælpe dig.
Du er også altid velkommen til at bestille en tid til en vurdering i klinikken i Nexø.
Cookies
Vi bruger cookies til at integrere med Facebook og for at give dig en mere personlig oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke på 'Tillad alle' giver du dit samtykke til brugen af cookies til dette formål.